| Nogle alsiske ord , som ikke er med i Alsisk Ordsamling |
| |
' = accent 1 - '' = accent 2 - : = lang foregående vokal |
| Søgeord |
|
| a, a |
formaningsord til små børn (og hunde) |
| angelstage |
angel''stagh (fiskestang) |
| bestilletøj |
besteldtöj (håndarbejde mens man var til aftensæde) |
| bindingsværk |
stenneværk |
| bomolie |
bom-øle = olivenolie, der brugtes som lægemiddel |
| |
mod gigt, ørepine mm., også som smøremiddel |
| |
til f.eks. spindehjul (spinderok) |
| borgerstue |
'bårreståw, ''bå:ståw (opholdsstue for tjenestefolk på |
| |
en større gård) |
| botetmel |
bote:tmjöll (kartoffelmel) |
| bødede håndklæder |
bött håndklæ (vanter, der er påsyet hjemmevævet stof for at styrke holdbarheden |
| doktorbrød |
'dåghtebrø (lyst rugbrød, som ofte blev ordineret af |
| |
lægen til folk med svag mave, eller fordøjelsesbesvær) |
| dækkost |
en 'dækkost (hvidtekost til at hvidte et gipsdække med; efter tysk: Decke = loft |
| døffel |
en døffel (lavning, som ofte står under vand) |
| fimmel |
'femmel, å hå en femmel = at være småskør |
| fiset |
ringe - den Johannes, han æ sle:t it så fi:se |
| |
(den Johannes, han er slet ikke så tosset). Sagt rosende |
| fister, fitser |
fiste, fitse; (siges om en ukendt person, f.eks. fyr |
| fletning |
en ''fle:t - tu: fle:te, oldmo ho lawnt hoa, |
| |
der blöw fle:te (flettet) i tu: fle:te |
| forbov |
få:re'båw (forreste lår på et slagtet svin) |
| futmælk |
'futmjålk, 'futmjælk = skummet mælk; fut er et |
| |
nedladende ord, som bønderne brugte, da de fik mælken tilbage fra mejerierne sidst i 1800 tallet |
| fyge |
''fy:gh, det fyghe, det hæ fåghen, i overført betydning: |
| |
e drænge fygh o: værånde (drengene røg på hinanden) han fygh astej hen a e gae (han rendte |
| |
i fuld fart hen ad gaden) han fæk et årnligh fygh åw' |
| |
(han fik en muntlig overhaling / skideballe) |
| gedeblad |
gi:blaj (kaprifolium) tysk: Giessblatt |
| |
lat. capra = ged og folium = blad |
| gendarm |
sjæn''darm (i den tyske tid 1864 - 1920 politibetjent) |
| gigt |
jeght |
| gipsdække |
'gepsdæk (pudset loft, oprindeligt pudset med gips, nu med almindeligt puds |
| givink |
give vink, gemmeleg, hvor man skulle give vink, |
| |
hvis man ikke blev (fundet) |
| gudden |
gudden (den hersens) |
| gyww |
En indkørsel til en gård. De kømme ind a e gyww no, så må vi hælle fo now grogge o e desk |
| himmelslys |
blomsten krokus |
| hjul |
i ældre tid også cykel; - rie o e ju:l = cykle |
| høsthaver |
høsthawe (sidefjæle på kassevogne, gjorde vognene bredere og længere |
| håndspage |
håndspagh (1,5 - 2 m rund stok, brugt som løftestang eller til at drive husdyr med |
| håre |
å ''hoo: - den 'ho:re (= fælder, taber hår); de æ esselt, som den hund da ho:re |
| jordet |
joore; minn båws' er blöwn så joore (mine bukser er blevet fulde af jord)
|
| kapot |
ka’påt. Af fransk capote. Spores i hele Sønderjylland og betegner et finere hovedtøj til kvinder, kyselignende damehat fra omkring 1890. Hatten knappes om halsen, formes over hovedet og kan pyntes med en sløjfe af bånd.
Vi hæ et fint bælle åw et kvindfolk med kapot.
|
| kelle |
''kæll (murerske / murske) af tysk Kelle |
| klapre |
klæfre |
| komme til for kort |
å kom te få kårt (at komme til at mangle noget) |
| |
så kømme æ te få kårt (så får jeg ikke nok) |
| kongeaften |
kongåwten (hellig tre kongers aften) |
| krampe-åre |
kramp-åje (åreknude) |
| krøter |
krø:de, sødt lille barn |
| kærne |
''kjænn (redskab som man kærner smør med) |
| lade |
laj 'mogh(læsse møg - fra møddingen op på en vogn) |
| lektier |
læks |
| lidtagtig |
'letawte (næsten for lidt) |
| loddelampe |
'lø:lamp (blæselampe) |
| lusning |
lu:sning (lussing) egl. slag mod hovedet mod lus |
| lustere |
lo'stiæ - u å lostiæ (ud at more sig) |
| mantel |
måndtel (foruden frakke kan det betyde dæk) æ hæ fått en ny måndtel o min kretba / cykel |
| nældepisker |
'naldpiske (en person, som med en le kun evner at slå nælder, en klamphugger. (Martin N. Hansen |
| |
har anvendt udtrykket) |
| orlov |
'ulåw |
|
pindebrænde
|
ragh spleen (e bruu var ragh spleen ætte e storm) |
|
pissepotter
|
pespåtte (agersnerle(r) - vilde blomster) |
| pløk |
å spæll pløkk (flere drenge havde hver en 50-60 cm tilspidset kæp, som blev kastet til jorden. |
| |
Det gjaldt så om at slå de andres kæppe omkuld) |
| pold |
en ''pold (lille forhøjning i mark) |
| pø |
'pø = svar på en påstand: Det tror jeg ikke meget på; |
| |
- vå ''katt hæ alde gawn o e desk. - Pø |
| |
(= vores katte har aldrig gået på bordet) |
|
ravgalt
|
det æ rawgalt - råwgalt (rivende galt) |
|
rysse
sagovælling
|
letlevende person'
så:ghevælding
|
| sanken |
sanken (samling, møde, sammenkomst. Sanken er afledt af verbet "sanke" |
| se nu bare |
'sikkons. Bruges mest om positive overraskelser, f.eks: Sikkons, no våndt e danskre i 'fobuld.
|
| skadenæb |
ska:nef (ørnenæb, saks til at klippe grene over med; også en hjemmelavet fløjte, som frembringer |
| |
en hæs uskøn lyd, ligesom en skovskade) |
| skrønne |
om hest: vrinske; om person: grine veltilpas |
| skød |
moders skød: skyy: |
| skår |
ska (hver af de baner som en kornmark høstes i) |
| slå gab |
slo gaff (i høsten; det yderste skår på marken blev høstet med le, for at undgå, at hestene trampede |
| |
kornet ned) |
| spirre |
'sperre (spjætte, sparke) e barn leghe reghte å sperre |
| spølkum |
Spølkum har på Als været brugt om et vaskefad til brug ved doktorbesøg. ODS angiver, at ordet er lånt fra nedertysk spölkumm(e) og oprindelig betød “(stor) skylleskål, -fad”, jf. tysk spülen = skylle (fx service, vasketøj).
I Sønderjylland bruges substantivet spöl om skyllevand eller spildevand (se Mensing). En kilde fra Holbøl siger: “spøl” kaldte man alt affald fra køkkenet, flydende og fastere; det samledes i et stort kar, en spølkom, som grisefoder. Denne betegnelse for dette foder findes også oplyst fra Øsby og Felsted.
|
| spække |
å ''spæk, æ 'spække (kline, mure, udbedre) æ hæ væt ve å spækk e skåsten |
| spåner |
''spo:n |
| stredde |
stre:re; (skræve) han geær å stre:re o e bi:n (han går og skræver på benene) af oldnord. "strejta" = |
| |
stritte |
| strygefuld |
'strå:ghfuld (strygefuld = fuld til randen, så man kan |
| |
stryge oven af en beholder) |
| stålhus |
sto:lhus (penneskaft til gammeldags stålpenne) |
| Sussemette |
sussemætt' , kælenavn for piger der er lidt flyvske |
| svingslæde |
svæng''slæj (slæde, der bevæger sig i en stor bue om en pæl, den er bundet fast til. Skal skubbes af |
| |
andre børn) |
| sæssel |
'sæssel (lænestol) |
| tagegab |
'tæjgaf 1. (afsats ind i kornnegstak i lade eller på |
| |
kornhæs / høstak. Herfra kunne end mand række negene endnu højere op - evt til endnu et tæjgaff |
| |
2. (lugeåbning i ladebygning) |
| teblomster |
te:blomme (gul primula) |
| tilrikkes |
'terekkes (gøres klar) vænn di var fæere med å hyest, skuld e høstvunn' terekkes |
| til staden |
te ''stajs (ind til byen) det æ it 'så, væn e bynne kømme te stajs |
| tog |
et 'tågh |
| tuberkulose |
to''bæ:ghle |
| turde - tør |
tva; i datid: ''tvat |
| tømmer |
'temme |
| tømmermand |
'temmemånd (tømrer) |
| tørftig |
'tödde -udtale med hårdt d (trængende, afledt af verbet "tørve" = behøve) æ blöw tödde for et efeld |
| tåge |
''tå:gh |
| ulave |
u''law (ude af den) han va hielt u''law; |
| |
e hiele va u''law (det hele var i uorden) |
| underjordiske |
ynnegås (overnaturlige) |
| under-lager |
ondelå:ghe - underliggere, strøer; fra tysk unterlager; strøer til et trægulv |
| understand |
ondestånd (ved fronten, gravet afstivet rum hvor |
| |
soldaterne kunne søge dækning) |
| vædde |
værre- ska vi værre (skal vi vædde) |
| vælder |
vælde (skyldes) va de vælde: (hvad det skyldes) |
| værge |
værre - han værre for sig (han værgede for sig - |
| |
holdt hænderne frem som beskyttelse mod noget) |
| vinduespost |
'vindepåst (vinduesbænk) |
| vons |
med det vons mæ de vons (straks) af eng. at once |
|
æggeblomme / æggehvide
|
en 'egheguel / en 'eghehvie (æggeblomme / æggehvide. Nordals) |
| Alsisk |
Søgeord |
| fleet |
fletning |
| giiblaj |
gedeblad |
| hoe - hoore |
håre |
| jeght |
gigt |
| klæfre |
klapre |
| læks |
lektier |
| løølamp' |
loddelampe |
| naw' - nawe |
gnave |
| skyy |
skød (moders skød) |
| tobærghle |
tuberkulose |
| tæjgaff |
tagegab |
| tödde |
tørftig |
| ulow |
orlov |
| værre |
vædde |
| værre |
værge |
| ynnegåss |
underjordiske |
| |
|
