I går fejrede Alsingergildet ved en reception i Gobelinsalen på Sønderborg Slot gildets udgivelse af bogen Mojn te Als.
Bogens forside, i alt 114 sider
Bogen indeholder interviews med 30 personer, alle med en særlig tilknytning, interesse og holdning til den alsiske dialekt.
Det er ti personer, der er født, opvokset og forblevet på øen, ti der er født, opvokset og udrejst, og ti der er kommet udefra og har bosat sig på Als.
Alle interviewene er spændende at læse, og den gennemgående tråd er kærligheden til dialektens humor og egenart.
Kan dialekten bevares? Det er der mindre optimisme om, men det er et stort ønske, om den kan.